vaniljeboller

vaniljeboller
vaniljeboller
vaniljeboller

Mimi og jeg har været i køkkenet for at lave vores yndlingsboller. De er uden korn, mælkeprodukter og sukker, så de passer til vores sensitive tarme herhjemme. Fyldt med kerner som de er, er de rige på fibre, der stimulerer dine tarme godt, og især hørfrøene skal nok hjælpe med at få transporteret gamle toksiner ud af kroppen. Bare husk at drikke godt med vand, hvilket selvfølgelig altid er anbefalelsesværdigt.

Vi valgte at kværne alle kerner og frø til fint mel. Det gør bollerne ekstra lette og luftige, men du kan snildt lade være og bare blande alle kerner og frø, som de er. Så får du blot lidt mere rustikke boller. Vi skifter imellem begge varianter. Det er let at kværne kernerne i en billig kaffekværn, min er fra Bilka og fungerer fabelagtigt til at kværne fint mel ud af alle slags nødder og kerner. 

vaniljeboller
vaniljeboller

Du kan selv bestemme om du bruger mandelmælk (det kan være svært at finde uden tilsat sukker) eller kokosmælk. Vi brugte kokosmælk og lidt vand her.

vaniljeboller
vaniljeboller

Proteinpulveret fra Clean Lean er verdens bedste proteinpulver, efter min ydmyge holdning. Jeg har prøvet en del igennem tiden, deres er bare det bedste. Rent og med den lækreste vaniljearoma, der søder dine boller og samtidig stabiliserer blodsukkeret. Det er alle pengene værd, hvis du vil leve uden sukker. Har du ikke proteinpulver på lager, udbytter du bare med kokosmel og smager til med vaniljepulver. 

Husk ikke at gå mindless i køkkenet; som du kan se på Mimi, kræver det stor koncentration at få rørt bolledejen godt igennem.

vaniljeboller

Når du skal forme bollerne, er der to måder at gøre det på. Den fine, som går ud på at dyppe dine hænder i vand før du former hver bolle. Det giver et smukt og glat resultat, det vi har her, og som regel den måde, jeg former boller på, når jeg har kværnet til fint mel. Den anden måde passer til den rustikke version, den, hvor du bare blander alt sammen. Her tager du en skefuld dej og sætter af på bagepapiret. Ingen dikkedarer, bare ned med dejen. 

vaniljeboller
vaniljeboller

Vi spiser bollerne med al slags pålæg, men i dag var det den søde 'det er fredag eftermiddagsversion' med smør og syltetøj. Man kan efterhånden sagtens finde syltetøj uden sukker, så det bruger vi. 

vaniljeboller

Det er luksus, når man får lov til at få syltetøj på sine boller. Det der lidt ekstra til at tage hul på weekenden. Og jeg indulgede med et stykke gedeost under syltetøjet. 

vaniljeboller

Ingredienser

  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl hørfrø
  • 2 dl sesamfrø
  • 1,5 dl Clean Lean Proteinpulver med vanilje eller kokosmel
  • 2 spsk loppefrøskaller
  • 3 dl mandelmælk eller kokosmælk, evt. + 1 dl vand, hvis din kokosmælk er meget fed
  • 5 æg
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 190 grader.
  2. Kværn alle kerner og frø til fint mel.
  3. Kom melet i en skål og tilsæt resten af ingredienserne. Rør rundt til du har en jævn dej.
  4. Form bollerne med en ske/dine hænder dyppet i vand og sæt på en bageplade beklædt med bagepapir.
  5. Bag i ovnen i omkring 28-32 minutter.
  6. Server med det samme eller gem. De holder sig bedst på køl, de egner sig også fint til at fryse ned.

Ida EgeComment